Vi forlænger fristen til at indsende kandidater til årets hæringsarrangement 


Det er igen blevet tid til at hædre de mange ildsjæle, som gør en helt fantastisk indsats til gavn for alle i kommunen.

Vi har samlet de mange forskellige priser, der uddeles i kommunen, til et årligt fælles hædringsarrangement, som i år afholdes fredag den 18. november 2016 i Kerteminde Idrætscenter, Enggade 19, Kerteminde.

Kriterier for indstilling af kandidater:


A.
Årets borger

En borger, der foretager sig bemærkelsesværdige og beundringsværdige handlinger til gavn for hele kommunen, foreningslivet, institutionslivet m.v. 
Kandidaten skal være bosiddende i Kerteminde Kommune, og indstillingen skal begrundes. 
Alle kan indstille kandidater til prisen.


B.
Årets Foreningsleder 

- for folkeoplysende foreninger (idrætsforening, spejdergruppe, ungdomsklub, teaterforening mm)
Hvem fortjener at få anerkendelse og et skulderklap for en særlig eller mangeårig indsats i foreningen?
Alle som er medlem af en forening, kan indstille kandidater til priserne.
Kandidaterne skal være bosiddende i Kerteminde Kommune, og indstilling skal begrundes. 


C.
Årets Foreningsmedlem 

- for folkeoplysende foreninger (idrætsforening, spejdergruppe, ungdomsklub, teaterforening mm)
Hvem fortjener at få anerkendelse og et skulderklap for en særlig eller mangeårig indsats i foreningen?
Alle som er medlem af en forening, kan indstille kandidater til priserne.
Kandidaterne skal være bosiddende i Kerteminde Kommune, og indstilling skal begrundes. 


D.
Handicapprisen

Handicapprisen uddeles til en enkeltperson, en gruppe, en forening eller en institution med bopæl i Kerteminde Kommune, som har gjort sig bemærket ved at gøre en særlig indsats, eller har forbedret forholdene for mennesker med handicap i Kerteminde Kommune.
Alle kan foreslå kandidater til prisen. 
Handicaprådet udvælger årets modtager af prisen.


E.
Årets Frivilligpris

- for sociale og almennyttige foreninger.
Prisen gives til en person, der har ydet en stor frivillig og social indsats i Kerteminde Kommune. - Altså en ildsjæl, der brænder for at gøre noget for sine medmennesker.
Kender du en person, som opfylder ovenstående kriterier, så send straks en begrundet indstilling.


F.
Årets Kulturpris
 
Udvælges og indstilles af Kultur- og Fritidsudvalget.
Denne pris kan der derfor ikke indsendes kandidater til.

G.
Årets Børnerettighedspris 

Udvælges og udpeges af Red Barnet.
Denne pris kan der derfor ikke indsendes kandidater til.

 


Fristen for indsendelse af kandidater til alle priser/titler er fredag den 30. september 2016. 
Alle indstillinger sendes til: jens@frivilligcenterkerteminde.dk 

HUSK: 
Skriv tydeligt hvilken pris/titel du indstiller kandidater til.
Påfør gerne navn, adresse og tlf. nr. på alle kandidater om muligt, det er en stor hjælp i forhold til invitationer, lykønskningskort mm.
Det er vigtigt, at navnene er stavet korrekt, da de ellers kommer til at stå forkert i kortene til prismodtagerne.

 

Hvem har vundet mesterskab i 2016?

Vi ønsker at hædre idrætsudøvere (bosiddende i kommunen), som i 2016 har vundet mesterskab (enkelt- eller holdpræstation) indenfor følgende kategorier:
-    Olympisk mesterskab
-    Verdensmesterskab
-    Europamesterskab
-    Nordisk mesterskab
-    Danmarksmesterskab
-    Fynsmesterskab
-    Pokalmesterskab (hold)

Mesterskabsvindere hædres ved det fælles hædrings-arrangement fredag, den 18. november 2016 kl. 16.00-18.00 i Kerteminde Idrætscenter, Enggade 19, Kerteminde.

Oplysning om mesterskabsvindere sendes på mail til kulturogfritid@kerteminde.dk senest 15. oktober 2016. 

Skriv tydeligt hvilket mesterskab udøveren har vundet.
Påfør navn, adresse og tlf. nr. på  udøveren om muligt, det er en stor hjælp i forhold til invitationer, lykønskningskort mm.
Det er vigtigt at navnene er stavet korrekt, da de ellers kommer til at stå forkert i kortene til udøverne.